Tæt Tag Derbigum har succes i Danmark og vores organisation udvikles hele tiden. Derfor har vi brug for friske kræfter der sammen med os vil videreudvikle og sætte præg på tagbranchen.

Dygtige Tagdækkere søges.
Vi mangler erfarne dygtige tagdækkere over hele landet. Så er du frisk, har vi et godt job til dig.

Udfyld vores ansøgningsformular, så kontakter vi dig snarest muligt – eller ring med det samme til Peter Kranz på 20 13 50 02 for at høre nærmere.




Mester-aspiranter
Hvis du har du lyst til at blive selvstændig, har vi et spændende tilbud til dig. Det eneste vi kræver er at du kan lægge tag. Resten skal vi nok lære dig.

Du starter som underentreprenør for vores godkendte tagentreprenører. På den måde får du snust til dagligdagen som selvstændig.

Det eneste vi kræver er at du er mobil og har kørekort og egen bil. Du skal desuden have et momsnummer, så du kan fakturere dine og eventuelt din makkers ydelser videre.

Sideløbende med at du samarbejder med en eller flere af vores dygtige entreprenører bliver du uddannet af os. Dels på vores tagskole i Århus, og dels på fabrikken i Belgien. Vi har en kursuspakke klar, som består af 5 selvstændige moduler.

Gennem denne uddannelse lærer vi dig at bruge vores IT-værktøjer, introducerer dig til salgsarbejdet, samt brugen af alle værktøjer og faciliteter der stilles til rådighed for en Tæt Tag entreprenør.

Under hele forløbet får du en attraktiv løn, der kun er begrænset af din egen indsats.

Efter en passende aspirant-tid og når du har bevist at du er af den rette støbning og selvfølgelig selv føler at du er klar til at stå helt på egne ben, starter du op som selvstændig Tæt Tag entreprenør.

Kort sagt: Du kan som mester-aspirant prøve dig selv af, uden at investere hus og hjem, samtidig med at du tjener en attraktiv løn. Vi sørger for at du har masser af arbejde under hele aspirant-perioden.

Skulle du i løbet af perioden finde ud af at det at være selvstændig ikke er noget for dig, ja så er vi lige gode venner af den grund. – Og så har du prøvet det.

Ring til Peter Kranz og hør nærmere på 20 13 50 02.