Pressemeddelelse d. 12.12.2018:

Nyt kulturcenter i København hæver barren for bæredygtighed

På Bellmansgade på Østerbro i København gennemgår den københavnske folkeskole Kildevældskolen i øjeblikket en omfattende renovering og ombygning. Som en del af projektet opføres Kulturcenter Kildevæld - et nyt bæredygtigt kulturcenter, der bl.a. bygger på en række forskellige dogmer omkring miljømæssig, energimæssig, social og arkitektonisk bæredygtighed.

Kildevældsskolen på Ydre Østerbro i København skal fremover være samlingspunkt for bydelens kultur- og idrætsliv. Den bevaringsværdige folkeskole gennemgår i øjeblikket en omfattende helhedsrenovering, og som led i projektet etableres en tilbygning, som i fremtiden skal huse et nyt bæredygtigt kulturcenter, der har til formål at styrke bydelens samhørighed og øge tilbudsmulighederne for alle områdets beboere.

- Ved at bygge centeret og skolen sammen udnytter vi pladsen bedst muligt - skolebørnene kan bruge lokalerne i undervisningen, og de lokale får et kulturelt samlingssted med mange muligheder og aktiviteter, lød det bl.a. fra overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S), inden han - i fællesskab med kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) og børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev – tog det første spadestik til Kulturcenter Kildevæld den 27. september 2017.

Et bæredygtigt kulturcenter

Kulturcenteret, der er tegnet af Kant Arkitekter i samarbejde med Effekt og Thing Brandt Landskab ApS, er placeret direkte imellem Kildevældsskolen og Kildevældsparken. Centeret er således tænkt som et alsidigt og fleksibelt hus, der med sin forlængelse af Kildevældsskolen og udsigt over Kildevældsparken kan skabe et stærkt og intelligent samspil mellem kultur, bevægelse, natur og skole, fortæller Ann Kristin Kier, der er arkitekt og byggeøkonom hos Kant Arkitekter.

- Kulturcenteret skal være med til at skabe sammenhængskraft i et område præget af sociale og kulturelle forskelle. Samtidig løfter vi muligheden for at drive en langt mere tidssvarende skole med fokus på nyere pædagogiske idealer som differentiering og læring gennem fysisk aktivitet, forklarer Ann Kristin Kier. Det knap 1000 m2 store kulturcenter kobles på skolens længe mod parken. I den forbindelse bliver fire af skolens eksisterende lokaler ombygget til Kulturcenter.

- Det har fra starten været en grundlæggende ambition at anvende kvadratmeterne intelligent og optimere udnyttelsen af både skolens eksisterende kapaciteter og parkens rekreative arealer - en bæredygtig tankegang, der udnytter og styrker brugen af allerede eksisterende faciliteter og løfter projektet både miljømæssigt, socialt, økonomisk og funktionelt, udtaler Ann Kristin Kier fra Kant Arkitekter.

Miljøhensyn i byggeri og anlæg

Kulturcenter Kildevæld lever endvidere op til en række skærpede krav om bl.a. energioptimering og miljøvenlige byggematerialer. Hos Københavns Kommune har man nemlig valgt at gå foran med miljøkrav, som rækker udover gældende lov, i egne og støttede bygge- og anlægsarbejder i kommunen. Derudover skal Kulturcenter Kildevæld overholde Bygningsklasse 2020.

- Jeg oplever, at flere og flere kommuner viser interesse for vugge til vugge-konceptet samt miljøvenlige, bygbare og holbare løsninger. Kommunerne er villige til at betale for disse løsninger, selvom de ikke nødvendigvis er de billigste, fortæller Martin Skou, der er administrerende direktør hos Skou Gruppen, som har fået tildelt hovedentreprisen på byggeriet. Han bakkes op af arkitekt Ann Kristin Kier:

- Københavns Kommune har stillet en række krav, der i høj grad tilgodeser miljøet. Bl.a. stiller kommunen krav til bygningens energiforbrug, materialevalg og forbrug i bygningen samt optimal udnyttelse af ethvert areal, forklarer arkitekt Ann Kristin Kier og tilføjer, at Kant Arkitekter fra starten af har fokuseret på at udnytte tiltag, som er driftsmæssige neutrale, når bygningen står færdig, og som passivt medvirker til at holde energiforbruget på et minimum.

- Vi har eksempelvis valgt en tagpapløsning fra Eurotag Danmark til Kulturcenteret, der er fremstillet af vegetabilske materialer. Den er Cradle-to-Cradle-certificeret og har en passivt kølende effekt, der bidrager til at sænke energiforbruget i bygningen, forklarer Ann Kristin Kier og supplerer:

- Fra tagfladen på det nye kulturcenter bliver regnvand ledt ned i et vådbassin, som skal være levested for haletudser. Det kræver en tagpapløsning, der ikke udvasker stoffer eller er til gene for biodiversiteten i dammen, idet vådbassinet anlægges med permanent vand. Derbipure – som tagpapløsningen hedder – går således på alle måder godt i spænd med vores ønsker og Københavns Kommunes krav om mere bæredygtige og rene materialer i byggeriet.

Synergi mellem skole, park og kulturcenter

Det nye Kulturcenter er blevet indrettet med et lille bibliotek med tilhørende caféområde med anretterkøkken, en bevægelsessal med omklædning, mødelokaler til kulturelle arrangementer og værkstedsfunktioner, som københavnerne selv har været med til at udvikle. Desuden etableres der et såkaldt klimarum – en slags havestue, hvor Kildevældsparkens natur trækkes med ind.

- Kulturcenter Kildevæld er stærkt forankret i lokalområdet, og proﬁlen er skabt i dialog med beboere og lokale interessenter. Jeg håber derfor, at borgerne i området vil opleve, at skole og kulturcenter kommer til at bidrage som et reelt og nærværende aktiv i dagligdagen, siger Ann Kristin Kier fra Kant Arkitekter og fortæller, at Kulturcenterets fremtidige brugere også får mulighed for at benytte en lang række af Kildevældsskolens fag- og mødelokaler efter skoletid.

- Vi har foretaget en gennemgribende renovering af skolen. Vi har blandt andet slået flere lokaler sammen og skiftet bygningens tag. Klasselokalerne, der tidligere var slidte og mørke, har desuden fået skiftet vinduer, fået nye glasvægge og friske farver på væggene, så de fremstår tidssvarende, inspirerende og imødekommende. Der er således god grund til, at både elever og borgere udnytter skolens mange nye muligheder, supplerer Martin Skou fra Schou Gruppen.

Kulturcenteret har i alt kostet 35 millioner kroner at bygge. Lokale- og Anlægsfonden har bidraget med fem millioner kroner. Byggeriet forventes færdigt i sommeren 2020.