Cirkulær tagløsning dokumenterer stort potentiale for CO2-reduktion

Med 25 procent genanvendelsesmateriale og egen takeback-ordning på danske byggepladser, der sikrer genanvendelse af fraskær og rester, udgør tagmembranen Derbigum NT et af markedets stærkeste bud på en cirkulær tagløsning. Nu er EPD’en endelig i hus med solid dokumentation for reducerede miljøpåvirkninger – fx giver Derbigum NT anledning til tre gange lavere udledning af drivhusgasser og syv gange lavere råvareforbrug end lignende løsninger gennem hele tagmembranens levetid.

Miljøvaredeklarationer eller EPD’er, som de også kaldes, bliver et af byggeriets vigtigste våben i kampen for at sænke CO2-aftrykket de kommende år. Her samles nemlig en lang række data, der opgøres efter en fælles standard og afdækker hele rejsen fra råvare, over forarbejdning og transport, til anvendelse og endelig genanvendelse efter endt levetid. Det skal blandt andet være med til at sikre et solidt sammenligningsgrundlag for klimaeffekten af de løsninger, der indgår i byggeriet.

- EPD’en fremviser dokumentation for et produkts potentielle miljøpåvirkninger gennem hele levetiden, som baseres på en livscyklusvurdering. Og i kraft af at beregningerne tager udgangspunkt i fælles europæiske standarder, bliver EPD’en en pålidelig indikator for blandt andet drivhuseffekt, forsuring og anvendelse af jomfruelige ressourcer, fortæller Linda Høibye, der driver rådgivningsvirksomheden Life Cycle Assessment Consulting, hvor hun blandt andet verificerer EPD’er.

Flere grønne skridt på den cirkulære produktrejse
Tagmembranen Derbigum NT er blandt de seneste løsninger til at få udarbejdet en EPD, og her fornægter satsningen på cirkulær økonomi sig bestemt ikke. Derbigum NT er således fremstillet i mindst 25 procent genbrugsmateriale, og produktionen foregår udelukkende med brug af vedvarende energi.

Derudover er der etableret egen takeback-ordning til indsamling af Derbigum-fraskær og -rester fra danske byggepladser, så man sikrer, at så meget som muligt af materialet bliver genanvendt frem for at skulle bortskaffes som byggeaffald.

De grønne skridt på produktrejsen hele vejen fra vugge til vugge betyder, at Derbigum NT udgør et af de stærkeste bud på en bæredygtig tagløsning i øjeblikket. Og det bliver mere end bekræftet i den EPD, som netop er offentliggjort, understreger Ulrik Hoffmann, salgs- og projektchef i Eurotag, som står bag Derbigum i Danmark:

- Med en udledning af drivhusgasser, der er tre gange lavere end nærmeste sammenlignelige alternativ, og et råvareforbrug, der er hele syv gange lavere gennem hele tagmembranens levetid, er der ikke tvivl om, at Derbigum NT i høj grad er det klimavenlige valg. Tallene bekræfter, at vi har set rigtigt ved at satse på den cirkulære økonomi, hvor vi dag for dag og skridt for skridt får lukket endnu mere af vores materialekredsløb.  

Genanvender 1 mio. kvadratmeter tagmembraner om året
Linda Høibye ser det som et stort positivt skridt, at producenterne nu begynder at få udarbejdet EPD’er med udgangspunkt i livscyklusvurderinger af deres løsninger. Det giver ikke mindst arkitekter og ingeniører et mere solidt grundlag for at sammenligne løsninger og at sikre, at nye byggerier for eksempel nemmere kan DGNB-certificeres.

Men hun pointerer også, at det er vigtigt ikke at fokusere for entydigt på CO2-reduktionerne alene, selv om det er den faktor, der er mest fokus på i øjeblikket:

- Vi udarbejder netop livscyklusvurderingen med afsæt i mange forskellige parametre for at få så komplet et billede af miljøpåvirkningen som muligt, og her er drivhuseffekten én blandt mange faktorer. Derfor er det vigtigt at se på det samlede billede, for alle faktorerne hænger i sidste ende sammen, og det nytter for eksempel ikke meget at spare CO2, hvis det sker på bekostning af biodiversiteten.

- For os er det netop den samlede betragtning, der har gjort, at vi arbejder ud fra en cirkulær model med fokus på at bruge rester og spild som ressourcer for næste generation af produkter frem for både at skulle jagte jomfruelige råvarer og lade gamle materialer gå til spilde som byggeaffald. Det har vi arbejdet på siden 1990, og vi genanvender nu 4.000 tons materiale om året svarende til 1 mio. kvadratmeter tagmembraner, slutter Ulrik Hoffmann af.