Debatindlæg af Peter Kranz, adm. direktør hos Eurotag Danmark A/S 08.28.2019:

Miljøvaredeklarationer skal gøres til lovkrav i byggeriet

BIM (Building Information Modeling) er for længst blevet fast repertoire i det danske byggeri, hvor 3D-projekteringen har banet vejen for helt nye arbejdsmetoder. Her bidrager den digitale informationsstyring til at skabe mere solide beslutningsgrundlag ved at kvalitetssikre, smidiggøre og rentabilitetsforbedre hele byggesagen. Ikke mindst branchens rådgivere har taget BIM til sig som et redskab til forbedrede designprocesserne med mere kontrol og transparens samt bedre koordinerings- og kommunikationsflow.

Nutidens bæredygtighedsberegninger er ’oldnordiske’
Jeg hilser uden at blinke den nye digitale udvikling velkommen. Den er nemlig med til at generere helt nye arbejdsmetoder, der bidrager til både enklere og mere vellykkede projekteringsforløb. Men selvom den digitale produktdata skaber nemmere, hurtigere og mere sikre processer, kommer vi ikke uden om, at rådgivernes metoder til bæredygtighedsberegninger langt fra er tidssvarende.

Metoderne, der anvendes til at beregne bygningers performance mht. bæredygtighed, skal gøres avancerede i stedet for antikverede. Men det kræver, at de organisationer og foreninger, der har berøring med 3D-projektering, dropper deres egne ”hjemmelavede” beregningsmodeller. I stedet bør de bruge kræfterne på at arbejde sammen om at lette beregningsprocesserne og i den forbindelse alliere sig med leverandører af såvel software som byggematerialer. Teknologien er her – det kræver bare fælles fodslag fra instanser som SBI, Green Building Council, Revit, Auto Cad og ikke mindst producenterne.

Et krav i fremtidens byggeri
3D-projekteringens muligheder indebærer blandt andet, at alle mængder og enheder kan trækkes ud og beregne bygningens samlede miljøbelastning på planeten Jorden. Det kræver bare, at al data vedrørende de anvendte materialer er gjort tilgængelig.  

Projekterende benytter normalt miljøvaredeklarationer – også kendt som EPD’er (Environmental Product Declaration) – som tredjepartsverificeret dokumentation for byggevarers miljømæssige egenskaber. I kraft af fælles internationale standarder har man således en metode til at hente information om alt fra energi- og ressourceforbrug til miljøpåvirkning fra produktion samt anvendelse og bortskaffelse af en given byggevare.

En stor del af den data, som miljøvaredeklarationer baserer sig på, bygger på en livscyklusanalyse, der udformes med udgangspunkt i informationer leveret af producenten. Men bør opgivelse af miljøvaredeklarationer ikke på lige fod med eks. ydeevnedeklarationer være at betragte som et must for enhver leverandør, der ønsker at markedsføre og sælge sine produkter i Europa?

Lad os give rådgiverne et ordentligt arbejdsgrundlag
Producenterne bør ganske enkelt få vredet armen om på ryggen og blive pålagt at opgive miljøvaredeklarationer i stedet for som nu at kunne betragte det som et frivilligt tilvalg. Skal vi lægge de forældede og ineffektive arbejdsmetoder bag os og integrere bæredygtigheden i branchens digitale bølge, er det da oplagt at anvende EPD’en som afsæt. Men det forudsætter, at den gøres til en ufravigelig del at byggeriets dokumentation. Frem for alt så lad os få indført en fællesstandard for beregning af bygningers performance, hvad angår bæredygtighed. På den måde kan vi gøre det så let som muligt for rådgiverne at kalkulere et projekts samlede miljømæssige fodaftryk. Så let at det faktisk bare kræver et enkelt tryk på en knap – ”Den grønne knap”.

Bæredygtig bygge-business
Miljøvenligt byggeri er ikke kun til gavn for klimaet og miljøet. For de virksomheder, der forstår at omsætte de bæredygtige visioner til konkret praksis, giver den grønne indsats nemlig sorte tal på bundlinjen.

Der er stadig et stykke vej, inden industrien for alvor har taget de grønne forretningsmodeller til sig. Men når først de cirkulære principper har vundet indpas, vil de vise deres værd som kommerciel approach – til gavn for virksomhederne såvel som hele planeten. Lad os derfor gøre bæredygtighed til allemandseje og ikke bare forblommede og flyvske hensigter, der cirkulerer blandt de rygklappende ’udvalgte få’. Det må være vejen frem, hvis ambitionerne skal blive til noget.